Om orkestret

Randers Politiorkester foran Graceland i Randers

Randers Politiorkester foran Graceland i Randers

Randers Politiorkester er stiftet den 13. februar 1939 og orkesteret består i dag af 30 medlemmer, såvel politiansatte som civile.

Orkesteret er et fanfare/harmoniorkester instrumenteret med cornetter, flygelhorn og trompeter. Alt-, tenor- og barytonsaxofoner. Althorn, tenorhorn, tromboner, tubaer samt slagtøj.

Orkesterets repertoire strækker sig fra marchmusik til kirkemusik, operettemusik, tyrolermusik, swingmusik samt til diverse populære popmusiknumre.

Orkesteret giver 15-20 koncerter om året, fordelt mellem plejehjem, kirkekoncerter, byfester, firmaer der holder reception samt foreninger der mangler et musikalsk indslag.

Vort største arrangement er hvert år den store julevelgørenhedskoncert på Værket i Randers. Der er hvert år rift om de ca. 1000 billetter, og overskuddet går til julehjælp, sociale aktiviteter samt til gode foreningsformål.

Orkestrets dirigent er Christian Wallmann-Høeg, og vi leverer hver gang underholdende og glad musik, som sammensættes til de givne arrangementer.

Kontakt os for en nærmere drøftelse af jeres musikbehov på: n.karmark@youmail.dk  eller  mobil 20 83 92 92