Som noget nyt afholder Randers Politiorkester i år en Forårs Velgørenhedskoncert med et musikprogram fyldt med forårsnoter og krydret med fællessang.

Oplev den altid fantastiske Jette Torp, der på underholdende og musikalsk vis gør det til en forrygende eftermiddag. Hun optræder både selv og sammen med orkestret med dejlige, velkendte toner.

Til koncerten vil der blive serveret en lækker tapasanretning og en valgfri drikkevare (øl/vand/vin), som er inkluderet i billetprisen.

Koncerten er søndag den 19. april 2026 kl. 14.30 i Romalt Aktivitetshal.

Billetter kan købes her romalt.safeticket.dk og koster kun kr. 255,- plus gebyr.

Lidt praktisk info:
– kommer du i bil, skal du ikke være nervøs for parkering. Der er masser af p-pladser.
– skal du med offentlig transport, er det også nemt. Bybus nr. 3 kører fra Busterminalen kl. 13.40, og busstoppestedet er meget tæt på Romalt
Aktivitetshal. Du kan evt. bede den rare chauffør om at sætte dig af:)
– dørene åbner kl. 13.30, og der er ikke nummererede pladser, så man sætter sig, hvor man har lyst.
– den lækre tapas anretning serveres lige inden koncertstart sammen med en genstand. Der er mulighed for yderligere køb af drikkevarer.

Vi glæder os til at se jer.